Oplev det hemmelighedsfulde Kronborg slot på en eksklusiv omvisning

Det 600 år gamle renæssanceslot er fuld af hemmeligheder og spor af konger, dronninger og kanonkugler. På denne omvisning får du lov at opleve det Kronborg, der normalt er lukket af for gæster. Vi bevæger os ad snoede trapper, over støvede lofter, op i toppen af tårne og ned i de mørke kældre. Her gemmer sig fortællinger om de kongeliges private liv, om krig, sjældne gamle håndværk og om den gamle middelalderborg Krogen, som ligger gemt inde bag Kronborgs tykke mure.

 

Varighed: 45 min.

Max. antal: 25 personer

Check tiderne på dagens rundvisninger på kridttavlen i slotsgården, når du ankommer til slottet.